lørdag den 12. oktober 2013

UFO fotografier Odense Skibhusvej 1974

UFO fotografier fra Skibhusvej, Odense 1974 ~ leder man efter UFO billeder fra Odense, er der ikke mange billeder at finde på internettet, men i en artikel fra hjemmesiden OpenMinds, fandt jeg nogle interessante fotografier fra pensionerede Oberst Wendelle Stevens arkiver, taget af hr. Jerma Viita, der var ude og cykle nær sit hjem på Skibhusvej i Odense den 22. Juni 1974 omkring kl. 14.30. Som du kan se på billedet til venstre, så ligner objektet umiskendeligt en klassisk flyvende tallerken.

Herunder den danske oversættelse af UFO observationen på Skibhusvej i Odense 1974.

"Jeg var omkring 1 kilometer fra mit hjem, og var nået til kanten af ​​en lille hæk (weed?). Jeg så en bil, en Citroen der kom imod mig. Da bilen var omkring 20 meter fra mig, stoppede støjen pludselig, og bilen rullede lydløst flere meter, og stoppede derefter på vejen. Jeg var flere meter fra bilen, da jeg så to personer komme ud, en mand, føreren, og en kvinde. Kvinden sagde noget mens hun pegede med sin finger mod himlen. Jeg kiggede i den angivne retning og så derefter, at bag min ryg var et objekt dukket op med en gylden farve. Jeg stoppede min cykel. Jeg havde mit kamera omkring halsen. Det var klart og ikke i tasken. Jeg tog et billede af UFOet, som bevægede sig. Jeg nulstillede mit kamera igen og tog endnu et foto, men UFOet havde nu flyttet sig temmelig langt væk, idet dets hastighed steg mærkbart. Jeg var sikker på andet billede ikke blev godt, da hastigheden af objektet var temmelig højt. Derefter forsvandt det fuldstændigt, og for mig så det ud som om UFOet bare skrumpede."

"Jeg henvendte mig til personerne i bilen og spurgte dem hvad de havde set. En tredje person var nu kommet ud af bilen. Jeg havde ikke bemærket ham før. Jeg så, at nummerpladerne på bilen var franske, så jeg spurgte om de talte dansk. Føreren af bilen svarede, at han talte svensk. Manden og kvinden var tyskere boende i Paris. Den tredje person var en ung japansk dreng, som rejste rundt i Europa. Han var på vej til Finland. Alle tre personer havde set objektet. Føreren af bilen fortalte mig, at bilens motor pludselig satte ud, og en kassettebåndoptager tilhørende den japanske dreng var også stoppet."

"Visuelt syntes UFOet at være en smule anderledes end det ses på billederne. For mig syntes det at være mere rundt, men i billederne ser det ud til at være mere fladt. Objektet havde en gylden farve, men omkring sin kant var der en kraftig grønlig farve (hail?), som ikke er synlig i farvebillederne. På fartøjet kunne man se noget der lignede vinduer. Vi kunne ikke se bunden af ​​UFOet."

"Vores estimater af højden af UFOet afveg betydeligt. Den tyske mand anslog flyveniveau til at være ikke mindre end 600 meter, den japanske tænkte omkring 400 meter, og kvinden tænkte 60 meter. Jeg gættede omkring 200 meter. På det første billede flyver objektet med samme hastighed som et jet kampfly, og i det andet billede meget hurtigere. Der er omkring 2 sekunder mellem billederne. Hele observationen varede mindre end et minut. Fotogrametriske beregninger foretaget af Skylook forskere, indikerede en diameter på omkring 80 meter med en højde på 30 meter. Det havde 16 vindue-lignende strukturer omkring 3 fod høje og 6 fod brede med 3 fods afstand mellem dem. Det dækkede en afstand på ca 2.400 fod på 2 ½ sekund, hvilket angiver en hastighed på omkring 600 mph. Det anslås at være omkring 1.200 fod væk i det første foto og 3.600 fod i det andet foto."

Oversættelse slut...

Kilde: UFO Photographs from Odense, Denmark

Navigér blog: UFO fotografier | UFO observationer | UFO artikler